Brug af Miles
Sådan bruger du Miles
Sparer du op til en billet eller ekstra indchecket bagage, eller vil du hellere donere dem til velgørenhed? Tjek alle de ting, du kan gøre med dine Miles.
Spar penge ved at købe dine billetter med Miles i stedet for kontanter! Med dine Miles kan du købe eksklusive Flying Blue-præmiebilletter.
Husk venligst, at du ikke vil kunne bruge dine Miles til at betale for skatter og luftfartsafgifter. Disse vil skulle betales separat på reservationstidspunktet.
Leder du efter et tilbud? Få rabat på din præmiebillet med vores kampagnepræmier, som varierer månedligt. Find ud af, hvad denne måneds kampagnepræmier er på Flying Blue-hjemmesiden og i de e-mails, vi sender dig, hvis du har tilmeldt dig.
Har du ikke nok Miles? Intet problem! Du betaler bare med en kombination af Miles og kontanter. Du kan bruge Miles & Cash til at købe en almindelig billet eller en præmiebillet:
- Når du reserverer en præmiebillet, kan du betale op til 25 % af din præmiebillet i kontanter.
- Du kan betale op til 25 % af dine almindelige flybilletter med Miles. Du optjener kun Miles på den del af din billet, du har betalt kontant.
Føler du dig generøs? Donér dine Miles til et andet Flying Blue-medlem, og hjælp dem med at få de Miles, de har brug for! Dine Miles vil blive overført inden for 72 timer.
Bemærk venligst, at der opkræves et gebyr. Det nøjagtige beløb for gebyret afhænger af, hvor mange Miles du overfører og vises, når du vælger antallet af Miles.