Air France KLM

Siden maj 2004 er Air France og KLM Royal Dutch Airlines blevet den største europæiske gruppe af flyselskaber: 1 gruppe, 2 flyselskaber og 3 virksomheder.

Air France KLM

Sammen fragter Air France og KLM mere end 77 millioner passagerer om året. De driver 548 fly, hvilket gør det muligt for dem at flyve til 318 destinationer i 118 lande. Medlemmer af det samlede Air France KLM frequent flyer-program, Flying Blue, tjener Miles og kan indløse belønninger på begge flyselskabers ruter.

Hvert flyselskab har bevaret sin individuelle identitet, varenavn og brand. De 3 nøglevirksomheder er Passagerer, Fragt samt Maskinteknik & Vedligehold. Begge flyselskaber har egen drift i deres respektive hubs i Paris-Charles de Gaulle og Amsterdam-Schiphol.

Indkomst og aktier

Air France KLM-aktier er børsnoteret på børserne i Amsterdam og Paris.

Læs mere om Air France KLM Finans

KLM

KLM blev oprettet d. 7. oktober 1919 og er verdens ældste flyselskab, der stadig drives under det originale navn. De vigtigste milepæle i den nyere historie har været oprettelsen af en joint venture med Northwest Airlines (NWA) i 1989 og opkøbet af en andel i Kenya Airways i 1996. Amsterdam Airport Schiphol er KLM’s hjemmebase.

Air France

Air France blev grundlagt d. 7. oktober 1933. Selskabets historie er blevet markeret af flere større milepæle, inklusive andelen der blev opkøbt i UTA i januar 1990 og fusionen med Air Inter i 1997. I juni 2000 slog Air France og Delta Air Lines kræfterne sammen med Aeroméxico og Korean Air for at lancere SkyTeam Alliance. Air Frances primære hub hos Paris-Charles de Gaulle er Europas nummer ét, når det gælder forbindelsesmuligheder.