Flyselskabets ansvar

Begrænsninger for erstatningsansvar er indikeret i Særlig Trækningsrettighed (SDR), der er en kontoenhed defineret af Den Internationale Valutafond. Det tilsvarende vises som orientering i EUR nedenfor baseret på kursen på datoen for opdateringen.

Dette er en besked der kræves af Europæiske Fællesskabs-forordning (EF) nr. 889/2002. Denne besked kan ikke bruges som basis for kompensation, ej heller til at fortolke bestemmelserne af forordningen eller Montreal-konventionen, og den udgør ikke en del af kontrakten mellem luftfartsselskabet/luftfartselskaberne og dig.

Beskeden er forkert, når den angiver at luftfartsselskabet ikke kan bestride kompensation på op til 151.880 SDR. I henhold til forordningen og Montreal-konventionen er holdningen som følger: for skader op til 151.880 SDR i tilfælde af død eller personskade forårsaget af en ulykke ombord på flyet eller under ombordstigning og udstigning, kan luftfartsselskabet ikke udelukke eller begrænse dets erstatningsansvar, undtagen når der er medskyld. Alle SDR-beløb i dette dokument er justeret i overensstemmelse med de lovlige forhøjelser, der har virkning fra december 2024.

Denne information opsummerer reglerne for erstatningsansvaret der anvendes af EF-luftfartsselskaber som krævet af EF-lovgivning og Montreal-konventionen.

Der er ingen finansielle begrænsninger til erstatningsansvaret for en passagers dødsfald eller personskade. Luftfartsselskabet ikke kan bestride kompensation på op til 151.880 SDR (cirka 187.971 EUR). Over dette beløb kan luftfartsselskabet forsvare sig selv mod ethvert erstatningskrav ved at bevise at den ikke var skødesløs eller på anden måde skyldig.

Hvis en passager dør eller skades, skal luftfartsselskabet foretage en forudbetaling til at dække umiddelbare økonomiske behov inden for 15 dage af identifikation af personen der er berettiget til kompensation. I tilfælde af dødsfald skal denne forudbetaling ikke være mindre end 16.000 SDR (cirka 19.802 EUR).

I tilfælde af passagerforsinkelse har luftfartsselskabet erstatningspligt for skade, medmindre den tog alle rimelige foranstaltninger for at undgå skade, eller det var umuligt at træffe sådanne foranstaltninger. Erstatningsansvaret for passagerforsinkelse er begrænset til 6.303 SDR (cirka 7.801 EUR).

I tilfælde af bagageforsinkelse har luftfartsselskabet erstatningspligt for skade, medmindre den tog alle rimelige foranstaltninger for at undgå skaden, eller det var umuligt at træffe sådanne foranstaltninger. Erstatningsansvaret for bagageforsinkelse er begrænset til 1.519 SDR (cirka 1.880 EUR).

Luftfartsselskabet har erstatningsansvar for ødelæggelse, tab eller skade af bagage på op til 1.519 SDR (cirka 1.880 EUR). I tilfælde af check-in-bagage, har det erstatningsansvar, selv hvis det ikke var skyldig, medmindre bagagen var defekt. I tilfælde af bagage der ikke er checket ind, har luftfartsselskabet kun erstatningsansvar hvis det er skyldig.

En passager kan drage nytte af højere begrænsning for erstatningsansvar ved at lave en særlig erklæring senest ved check-in og ved at betale et tillægsgebyr.

I tilfælde hvor bagage skades, forsinkes, tabes eller ødelægges, skal passageren skrive og klage til luftfartsselskabet snarest muligt. I tilfælde af skade på check-in-bagage, skal passageren skrive og klage inden for 7 dage, og i tilfælde af forsinkelse inden for 21 dage, i begge tilfælde beregnet fra datoen hvorpå bagagen blev stillet til rådighed for passageren.

Er det luftfartsselskab der udfører flyvningen ikke det samme som det kontraherende luftfartsselskab, kan passageren selv vælge hvilket af luftfartsselskaberne han vil sende sin klage til eller kræve erstatning af. Hvis et luftfartsselskabs navn og kode er anført på billetten, er dette det kontraherende luftfartsselskab.

Erstatningssag skal anlægges ved domstolene inden to år fra den dato hvor flyet ankom eller burde være ankommet.

Ovenstående regler bygger på Montreal-konventionen af 28. maj 1999, der er gennemført i Fællesskabet ved forordning (EF) nr. 2027/97, som ændret ved forordning (EF) nr. 889/2002 og medlemsstaternes nationale lovgivning.