Brugergenereret indhold
Mindeværdige øjeblikke
Når du læser dette, har vi sandsynligvis spurgt, om vi må dele din post fra de sociale medier. Og det er der en grund til. Det ser ud til, at du nyder at dele mindeværdige øjeblikke, ligesom os. Derfor vil vi gerne spørge dig om følgende: må vi bruge dit indhold?
Betingelser
Når du svarer med #yesKLM eller udfylder KLM UGC-formularen, accepterer du følgende betingelser:
- Du giver KLM N.V. (også kendt som KLM Royal Dutch Airlines), en offentlig virksomhed med registreret kontor og hovedkvarter på Amsterdamseweg 55 i (1182 GP) Amstelveen, Holland, registreret i Handelsregisteret for Amsterdams Industri- og Handelskammer under nummer 33014286, som fremover refereres til som “KLM”, ikke-eksklusiv, royalty-fri, verdensomspændende tilladelse til at bruge dine billeder, visuelle indhold eller bevægelige billeder (kaldet ‘’brugerindhold’’), som du lagde ud på Instagram, Facebook, Twitter eller YouTube og andre sociale medier. Med din tilladelse kan vi bruge dit brugerindhold til marketing- og reklameformål.
- Hvad betyder det? Vi kan udstille og bruge dit brugerindhold til at reklamere for og promovere KLM-mærket på alle vores kanaler. Tænk på KLM.com, nyhedsbreve, kataloger, e-mails og sociale medier.
- Du accepterer, at dit brugerindhold bruges af KLM, reproduceres, distribueres, kombineres med andre materialer, tilpasses og redigeres.
Denne tilladelse er endegyldig, hvilket vil sige, at der ikke er nogen slutdato. Hvis du skifter mening og ikke ønsker, at vi skal bruge dit brugerindhold i fremtiden, skal du bare give os besked på socialmediainput@klm.com .
Bare rolig: Du ejer stadig dit foto eller din video. Det, som ændrer sig, er, at du giver KLM tilladelse til at bruge og genskabe dit brugerindhold.
Du bekræfter og accepterer at:
- Du ejer alle rettigheder til dit brugerindhold, og du har tilladelse fra alle personer, der fremgår af dit brugerindhold, til at videregive rettighederne.
- Alle personer, der fremgår af dit brugerindhold, er over 18 år gamle.
- Dit brugerindhold vil ikke krænke eventuelle ophavsretter, privatlivsrettigheder, udgivelsesrettigheder eller andre tredjeparters juridiske rettigheder. KLM har ret til at videregive dit brugernavn til tredjeparter, der hævder, at dit brugerindhold krænker deres rettigheder.
- KLM godkender ikke og har ikke kontrol over, hvad brugerne deler på deres konti på sociale medier. Derfor tager KLM afstand fra alt andet indhold på den konto, brugerindholdet stammer fra, og især fra alt indhold, der på nogen måde er eksplicit, krænkende, ufølsomt, forstyrrende, eller som kan fornærme nogen. KLM er ikke ansvarlig for skriftlige udtryk, handlinger eller andre konsekvenser, der udføres af kontoens ejer.
Bemærk venligst: Vi kan fjerne brugerindhold fra hjemmesiden af enhver grund uden at underrette dig.
En ting til …
- Du vil ikke holde KLM eller nogen person, der handler på KLM’s vegne, ansvarlig for eventuelle krav eller efterspørgsler i forbindelse med brugen af dit Brugerindhold.
Alle dine personlige data indsamles og behandles af KLM i henhold til KLM’s privatlivserklæring. Læs vores privatlivserklæring . - Dit brugerindhold vil blive set over hele verden. Nogle gange viser vi dit brugernavn, så glæd dig til at se antallet af følgere stige!
- Vi forbeholder os retten til at ændre disse vilkår og betingelser uden at underrette dig.
Det lyder som en god plan, ikke? Hvis du ønsker at samarbejde med os, skal du svare #yesKLM til vores kommentar eller udfylde KLM UGC-formularen. Derefter kan du forberede dig på den spændende del: Se dit indhold på nogle af vores verdensomspændende kanaler! Opdateret: 25. juni 2020